af Jan Tønnesvang, Lotte Bøgh Andersen, Cecilie Lindgaard Petersen, Sanne Schou
Hvad er mening? Hvad er motivation? Hvordan har mening og motivation betydning i organisationer? Hvordan kan man arbejde med det i ledelse? Det giver bogen Mening & motivation i organisation og ledelse svar på.
Bogen handler om, hvordan mening kan forstås og forvaltes, så der skabes gode betingelser for et motiveret og meningsfuldt arbejdsliv. Bogen giver en grundig indføring i, hvad mening og motivation er, og viser, hvordan de psykologiske behov for mening, mestring, tilhør og autonomi kan sammentænkes i en helhedsforståelse, der kan anvendes som kompas i det ledelsesmæssige arbejde med mening og motivation. Dette kan gøres i organisationer under både stabile og foranderlige vilkår.
Mening & motivation i organisation og ledelse bygger teoretisk på Vitaliseringspsykologi og empirisk på forskning fra psykologi, statskundskab og ledelsesforskning. Herunder indgår forskningsresultater fra VUOS-projektet, der er et af verdens største igangværende felteksperimenter.